fredag den 8. november 2013

Første møde i styregruppen



Et projekt som ”Mere liv - flere mødesteder” skal have en styregruppe og i vores tilfælde består denne gruppe af skoleleder Karsten Kloster, leder af SFH’en Jonna Bjerrum, formand for borgerforeningen Henny Jensen samt repræsentanter fra skolebestyrelsen i form af Else Thoustrup og Lars Lund. Styregruppens opgave er at være sparringspartnere samt beslutningstagere sammen med mig, og der vil derfor løbende i projektets levetid være møder i styregruppen.

Torsdag d. 7 november afviklede vi første møde i styregruppen, hvor jeg fremlagde en række delprojekter, som jeg ville forslå styregruppen, at vi arbejdede videre med. Der var en god dynamik under mødet og det var ikke svært at blive enige om, hvilke hovedretninger projektet skal tage. Det blev besluttet, at vi arbejder videre med at skabe en ressourcebank, at starte en ny ungdomsklub samt at skabe en åben skole i forhold til erhvervslivet. Disse initiativer kan man læse mere om her på bloggen, hvor de hver især har deres egen fane.

Det var rigtig fedt at komme godt igennem mødet med styregruppen og nu glæder jeg mig til, at jeg for alvor kan begynde at rykke på ideerne i projektet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar